Få gode råd til søgning af legater og upload din ansøgning
Har du ambitioner om at forfølge en særlig uddannelse, eventuelt i et andet land? Kragebækgård Fonden er engageret i at hjælpe målrettede personer med at nå deres uddannelsesdrømme, for at de kan yde et positivt bidrag til både erhvervslivet og samfundet. Vi opfordrer dig til at søge legat, uanset din bopæl, hvad enten det er på Sjælland, på Fyn eller i Jylland.
Søg legat via ansøgningsformularen her på siden.
Vi uddeler vores legater to gange årligt, hver den 1. april og 1. oktober.
Gode råd til din legatansøgning
Når du søger legater, så er det altid en god idé at skrive en motiveret ansøgning, hvor du redegør for, hvorfor netop du skal modtage et uddannelseslegat fra Kragebækgård. Der er ingen krav om, hvad en motiveret ansøgning skal indeholde, men det er en god idé at komme ind på følgende ting i din legatansøgning:
1. Formålet med din ansøgning – hvad er det konkret, du søger støtte til? Hvilken uddannelse er der tale om? Er det i Danmark eller i udlandet?
2. Præsentation af dig selv og din baggrund – hvem er du? Hvor gammel er du? Hvor i landet bor du?
3. Hvad skal legatet konkret bruges til? Er der tale om betaling af uddannelsesophold, rejseomkostninger eller noget helt tredje?
4. Argumenter for, hvorfor netop du skal have et uddannelseslegat.
Ovenstående er blot til inspiration, og skal ikke ses som et facit. Vores bestyrelse elsker at bliver overraskede, så det er tilladt at være kreativ.
Vi har en række krav man skal opfylde, inden du ansøger;
- Fondens legater gives udelukkende til uddannelser, der er kvalificerende for en erhvervsmæssig fremtid.
- Ansøgeren skal være medlem af Folkekirken eller en frimenighed med kristent udgangspunkt.
- Ansøgeren skal være fyldt 18 år.
- Ansøgere fra Holbæk Kommune har fortrinsret, men det betyder ikke, at du ikke kan søge, hvis du kommer fra andre steder i Danmark.
- Der ydes ikke støtte til foreninger – udelukkende enkeltindivider.